02
Feb

Nytårsgudstjeneste for Ringsted Byråd

Tidspunkt
kl. 17:00
Præst
Simone Strøbæk
Sted
Sct. Bendts Kirke
Beskrivelse
Lokalpolitikerne i Ringsted kommune indleder deres arbejdsperiode uden for det politiske rum, nemlig i kirken. Forud for byrådsmødet mødes politikerne til nytårsgudstjeneste i Sct. Bendts Kirke, som denne dag forestås af sognepræst Simone Nøhr Bille Strøbæk. Ved byrådsnytårsgudstjenesten sættes der ord på spændingsfeltet mellem ansvar, bekymring og håb i det lokalpolitiske arbejde. Med udgangspunkt i Jesu ord om ikke at tjene to herrer inviteres byrådet til refleksion over økonomi, menneskesyn og fællesskab. Gudstjenesten peger på, at politik også handler om tillid, værdighed og omsorg – og om at turde give slip på det, vi ikke selv kan kontrollere. Gudstjenesten er åben for alle, og du er derfor meget velkommen hvad enten du sidder i byrådet eller ej. Vel mødt til en halv times gudstjeneste i Sct. Bendts kirke mandag d. 2. februar kl. 17.