21
Jan

Sogneaften - Foredrag med Simon Aaen

Tidspunkt
kl. 19:00
Adresse
Sognegården, Klostervænget 2A, 4100 Ringsted
Beskrivelse
Velkommen til en sogneaften i kunsten, naturens og troens univers. Hør Simon Aaen fortæller om sit arbejde som billedkunstner, hvor inspiration kommer fra, og hvordan han oplever en sammenhæng mellem Tro og Natur.  Han fortæller levende om processen, teknikken og vejen frem mod det færdige værk.  Hør blandt andet om arbejdet med de store kirkeudsmykninger, hvor der er samarbejde med menighedsråd, arkitekter og nationalmuseet.  Simon Aaen´s arbejdsområde som billedkunstner er Troen og Naturen. Han har udsmykket flere kirker og sognegårde, og er en af landets kendte kirkekunstnere. Hans værker er solidt gennemarbejdet og udstråler en stor indleven i naturens stærke udtryk.  Maleteknikken med de mange lag maling, giver værkerne en opleves af at være i konstant bevægelse og samtidig indbydes til ro og fordybelse. Udtrykket balancerer mellem det konkrete og det abstrakte, altså det Sete og det Usete.  Man bliver som beskuer trukket ind i kunstnerens billedunivers og får lyst til at bruge sin egen fantasi og fordybe sig i værkerne. I de religiøse motiver er der plads til både tro og tvivl, men altid med en sikker forankring i den Teologiske og Kunsthistoriske tradition. I pausen kan man se nogle af de værker, som deltagerne på efterårets forløb af Maleri og Teologi har malet. Der kan købes kaffe og kage i pausen.