01
Nov

Lørdagsmatiné

Tidspunkt
kl. 12:30 - 13:30
Adresse
Sankt Bendts Kirke, Sct Bendtsgade 9, 4100 Ringsted
Beskrivelse
Korværk om sorg og håb ”For alle mennesker er som græs, al deres herlighed som markens blomster. Græsset tørrer ind, blomsterne falder.” 1. Pet. 24).   Vi må gerne blive ved med at tale med de døde. Og om de døde. Det skal ikke være et tabu. Det prøver værket at illustrere ved at lade sangene være vekselsang mellem en afdød og en efterladt. Den afdøde taler og trøster og giver den efterladte plads til både at sørge og finde håb. Værket forsøger også at beskrive sorgens faser, som kan være svære at sætte ord på.   Værket et fælles projekt mellem forfatter og lyriker Marie-Louise Ravnsberg og komponist og pianist Magnus Hjorth og består at både digte, der læses op, og sange, der synges.   Musikken afspejler dobbeltheden i sorgen. Både en styrke og en skrøbelighed. Den understreger vekselsangen mellem den afdøde og den efterladte. I musikken vises det æteriske i den afdøde og tyngden i den efterladte. Den efterladte har sorgens håbløshed som grundakkord, og den afdøde bliver brugt som et medium for trøstens tonalitet.   Genren i musikken ligger inden for den nordiske, klassiske, lyse kortradition med noter af både jazz og vise vemod.