21
Jul

Naturgudstjeneste v. Lisbeth Dyxenburg

Tidspunkt
kl. 11:00 - 12:00
Præst
Lisbeth Bjørn Dyxenburg
Sted
Naturrummet ved Kongstrup
Beskrivelse
Det er tredje år i træk, at vi afholder fællesgudstjeneste i naturrummet for Røsnæs og Raklev Kirke. Gudstjenesten er en udendørs gudstjeneste som foregår ved Kongstrup Naturrum. Vi sidder ude på terrassen og det er en fordel selv at tage en klapstol med. Vi tager også lidt klapstole med, men vi har kun et begrænset antal. Hvis det skulle regne den dag, så kryber vi indendørs i naturrummet i det smukke lokale, hvor der er glas, så vi alligevel har fornemmelsen af at være midt i naturen. Naturrummet er praktisk, der er strøm til vores instrumenter og der er også et handicapvenligt toilet. Ved gudstjenesten vil vi hylde naturen og lytte til dejlig musik fra vores organister. Stemningen i naturen, i sommermorgenens lys, lyden af bølgende trætoppe og samværet med hinanden derude i naturens katedral, skaber en helt særlig baggrund for en gudstjeneste og det er netop den stemning, vi ønsker at tilføje gudstjenesten. Alle er velkomne. Der er parkeringsplads lige ved naturrummet, og adressen er Røsnæsvej 233, 4400 Kalundborg. (Det er ved den gamle Leca fabrik).