01
Maj

Kirkecafé i Vestkirken: Foredrag med Shahin Aakjær

Tidspunkt
kl. 13:30
Adresse
Vestkirken, Platanbuen 6, 2750 Ballerup
Beskrivelse
Et spændende foredrag om at finde sig til rette med to kulturer, om identitet og evnen til at finde sin plads i verden. Dansk-iranske Shahin Aakjær blev som barn bortført til Iran af sin iranske far. En romantisk ungdomsforelskelse mellem en pige fra Lolland og en flygtning fra Iran endte med en familieforøgelse. Men det blev også til et brud, der med tiden blev til en bitter strid, som kulminerede, da Shahin blev bortført. I dette foredrag fortæller han om, hvad der ledte op til bortførelsen, hvordan det var at bo i Iran som barn i to år, og hvordan kulturchokket for alvor tittede frem, da de vendte tilbage til Danmark. Ifølge Social- og Ældreministeriet er knap 100 børn bortført, enten til eller fra Danmark. Shahin var en af dem. Han har en kandidat i Mellemøststudier, er rejseleder, forfatter og musiker.