17
Jun

Enkekaffe

Tidspunkt
kl. 11:00
Adresse
Osted Kirke, Byvejen 28A, Osted, 4320 Lejre
Beskrivelse
Når et menneske dør, er der nogen, der bliver tilbage alene. Det kan være svært at vænne sig til – især hvis omgivelserne ikke helt forstår ens situation. Hen over foråret og den begyndende sommer mødes vi nogle onsdagsformiddage i Stalden i Osted og i kirken. Vi drikker kaffe og taler sammen en times tid. Bagefter går vi i kirken og slutter af med lystænding, bøn og stilhed for dem, der har lyst. EnkeKaffe er for dig, der: har mistet et menneske, du holdt af savner – også selvom savnet er gammelt græder i det skjulte og måske ikke vil lægge din sorg over på andre har brug for at tale med nogen, som kan forstå din situation Vi deler minder om dem, vi savner – også de historier, som andre måske allerede har hørt mange gange.  EnkeKaffe er for alle, der lever med et tab: enker, enkemænd, “enkebørn”, “enkeforældre” – ja, alle enker i ordets brede betydning. EnkeKaffe er ikke en traditionel sorggruppe, og man binder sig ikke til et længere forløb. Tilmelding hos sognepræst Anne-Mette Nortvig amen@km.dk