Øster Løgum Præstegård

Præstegården er en af ladets ældste præstegårde, hvor dele af bygningerne kan føres tilbage til 1500-tallet. Derfor er den også fredet. Præstegården er endvidere meget fint beskrevet i daværende sognepræst Peter Kiærs optegnelser af Øster Løgum sogn fra 1821.

 

Præstens indtægter:

Når man i dag betragter Øster Løgum præstegård, hvis aktuelle udformning i store træk afspejler en ombygning, der fandt sted omkring 1810, skal man erindre sig, at fra reformationen og frem til 1920 har de sønderjyske præster hentet deres indtægter fra tre kilder. De modtog faste ydelser i form af penge og naturalier, dels fra sognets menighed og dels fra kirkeejeren. Endvidere fik de varierende gaver fra sognebørnene, som oftest i form af naturalier. Desuden var der gebyrpligt til præsten ved kirkelige handlinger som dåb, konfirmation, ægteskabslysning, vielse, begravelse m.m. Udover disse indtægter havde præsten brugsret over præstegårdens jordtilliggende, skov og avlsbygninger, så han havde også indtægter fra gårdens drift ved siden af præstegerningen. Enkelte steder, som f.eks. i Øster Løgum, ejede præsten indtil 1818 dele af præstegårdens bygninger, idet kun den midterste del (8 fag) af præsteboligen tilhørte sognet. Resten, såsom lader, stalde og udvidelse af stuehuset, ejede de skiftende præster selv. Dette betød, at den nye præst på disse præstegårde skulle købe den afgående præsts del af præstegården, hvilket kunne medføre store problemer og uoverensstemmelser. Derfor var det ofte nemmere at lade embede og ejendom forblive i samme familie. Sønnen efterfulgte sin far i embedet, eller den nye præst giftede sig med den tidligere præsts enke ligesom det var tilfælde med de almindelige gårde. Nogle var mere heldige og giftede sig i stedet med datteren. Øster Løgum Præstegård var således i samme families eje fra 1608 til 1747.

 

For at øge indtægterne påtog mange præster sig i det attende og nittende århundrede at uddanne lærere eller forberede unge mænd til artium, dvs. studentereksamen. Undervisningen fandt sted i præstegårdene, hvor der ofte, som det fremgår af pastor Peter Kiers tegning fra begyndelsen af 1800-tallet over sin præstegård i Øster Løgum, var indrettet et særligt lokale, ”auditorium”. Nabolokalet blev benævnt ”museum” og her opbevarede præsten sin raritetssamling. Men ellers rummede beboelsen forstue, storstue, lillestue, sal, folkestue, køkken, bagehus og bryggers, samt to gæsteværelser, hvoraf det største blev kaldt provsteværelset. Her overnattede provsten, biskoppen eller andre standspersoner, når disse var på visitats eller anden tjenesterejse. Udover gæsteværelserne var der ingen egentlige soveværelser. Man sov i alkover eller på bænke i de rum, der var i daglig brug.

 

Avlsbygningerne rummede stalde, lader, loer, vognporte, tørvelade og huggehus m.m.

 

Præstegården rummer i dag en moderne præstebolig.