28
Jan

Foredrag: "Du har kun et liv"

Tidspunkt
kl. 19:00
Adresse
Hannæs Hallen, Gl. Feggesundvej 29, 7742 Vesløs
Beskrivelse
Du har kun et liv - historien om en kvindes motorcykelrejse til Himalaya. Træt af sit meningsløse liv i Danmark siger Hanne Gasbjerg sit lærerjob op for at rejse alene på motorcykel fra Danmark til Himalaya. Der er blot ét problem: hun er ikke særlig god til at køre på motorcykel. "Du har kun et liv" er et foredrag hvor Hanne med billeder og filmklip fortæller historien om hvordan det er at rejse alene som kvinde gennem verdens farligste egne. Om tvivlen, der rammer når man er faret vild i en sandstorm i Iran og om troen, der genvindes i mødet med kurdisk næstekærlighed. En historie om at finde sig selv - og meningen med livet, når man mindst venter det. Bemærk at arrangementet foregår i Hannæs hallen (gl. feggesundvej 29, 7742 Vesløs). Deltagelse er gratis og uden tilmelding. Der serveres kaffe og kage undervejs til 20 kr.