07
Sep
Gudstjeneste og menighedsmøde
Tidspunkt
kl. 09:30Kirkedag
12. s. e. trin.Præst
Inger Hørning
Adresse
Fiskerhuset,
Gårdbækvej 4,
7742 Vesløs
Beskrivelse
Gudstjeneste og menighedsmøde – din stemme tæller!
Vi afholder traditionen tro gudstjeneste med efterfølgende menighedsmøde i det hyggelige fiskerhus på Amtoft havn.
Vi begynder dagen med gudstjeneste kl. 9.30, og derefter byder vi på friskbrygget kaffe og rundstykker, mens vi samles til møde og hyggelig snak.
I år er der særlig god grund til at møde op. Et vigtigt punkt på dagsordenen er spørgsmålet om, hvorvidt vores tre sogne skal lægges sammen til ét – og her melder der sig mange spørgsmål!
Hvad skal sådan et eventuelt nyt sogn f.eks. hedde? Forslag som Sydhannæs Sogn, Skt. Michaels Sogn eller noget helt tredje er allerede i spil, og vi vil gerne høre jeres tanker og idéer.
Derfor håber vi, at netop du vil være med.
Det handler om, hvordan vi former fremtiden for det kirkelige fællesskab her i området – og det gør vi bedst i samtale med jer, der har jeres gang i kirken.
Alle er meget velkomne – så kom endelig forbi!
Vi glæder os til både gudstjeneste, morgenbrød og gode samtaler i det hyggelige fiskerhus ved havnen.