29
Jan

Fra fængsel til prædikestol

Tidspunkt
kl. 19:00 - 21:30
Adresse
Haslund Sognegård, Amstrupgårdsvej, 8, 8940 Randers SV
Beskrivelse
Kom og hør en fortælling om at være i mørket og blive sat fri. Fri til at tro og leve. Martin Bentsen fortæller sin livshistorie. En hudløs ærlig fortælling om en hård opvækst, præget af omsorgssvigt, institution, stofmisbrug og starten på en kriminel løbebane. Martin blev medlem af rockergruppen Bandidos og fik sammenlagt 13 års i fængsel. Om foredraget siger Martin Bentsen: ”I kommer til at høre om de indre kampe, jeg havde, hvordan jeg kom længere og længere ud i stofmisbrug og længere ind i det kriminelle miljø. Det hele blev vendt på hovedet efter jeg i under en tur i isolationsfængslet åbnede Bibelen og begyndte at bede til Gud. Det forandrede fuldstændig min måde at se mig selv og andre mennesker på. I kommer til at høre om den lange og hårde kamp det var, at få lært de helt basale ting som at finde ud af mine følelser. Det var lettere sagt end gjort at få stablet et helt nyt liv og identitet op fra bunden.” I dag er den 43-årige Martin Bentsen præst i Herning Oasekirke.