13
Mar
Kort byvandring - historier fra bymidten
Tidspunkt
kl. 11:30 - 12:30Sted
BryggergaardenBeskrivelse
ved Bryggergaarden. Fra bøgernes fortællinger til hjertets erindring inviterer Sundby Samlingerne til en byvandring i Nørresundby bymidte. Vi mødes ved Bryggergaarden til et kort indledende oplæg, hvorefter turen går gennem området omkring Torvet med stop ved udvalgte steder. Undervejs fortælles der om byens historie, og deltagerne opfordres til at dele egne minder og små fortællinger fra Nørresundby – en vandring, hvor fælles historie og personlige erindringer flettes sammen. --- Arrangementet er en del af Nørresundby Kirkes Kirkekulturuge. Siden 1998 har Nørresundby Kirke haft tradition for at afholde Kirkekulturuge i marts måned. I år er kirken under renovering og derfor lukket. I stedet har vi indrettet kirkerum i Kirkens Hus og i kapellet. Samtidig er nogle af ugens arrangementer rykket ud i byen, så vi også i år kan invitere til et spændende og alsidigt program. Velkommen til Kirkekulturugen 2026 - 8. - 15. marts (smugstart 6. marts).