08
Mar

Sogneindsamling

Tidspunkt
kl. 11:00 - 14:00
Adresse
Kirkens Hus Nørresundby, Kapelvej 2 A, 9400 Nørresundby
Beskrivelse
Krige, katastrofer, sult og undertrykkelse. Der er meget, der splitter os i denne verden. Men vi kan gøre noget for at samle. Sammen. Når du bruger en søndag i marts på at samle ind, giver din tid mening og håb for mennesker ramt af krig og katastrofer. For tid er aldrig kun tid, og penge er aldrig kun penge. Penge veksler vi til katastrofehjælp, klimahjælp, uddannelseshjælp, fødevarehjælp og til alt-det-du-kan-tænke-dig-til-hjælp – hjælp, der skaber varig forandring i andre menneskers liv. Indsamlingen starter ca. kl. 11.00 efter gudstjenesten. Efter indsamlingen bydes der på varm suppe og kakao i Kirkens Hus. Du kan kontakte Kathrine på tlf. 21 22 37 58 eller kafi@km.dk for at melde dig som indsamler – eller blot møde op på dagen. --- Arrangementet er en del af Nørresundby Kirkes Kirkekulturuge Siden 1998 har Nørresundby Kirke haft tradition for at afholde Kirkekulturuge i marts måned. I år er kirken under renovering og derfor lukket. I stedet har vi indrettet kirkerum i Kirkens Hus og i kapellet. Samtidig er nogle af ugens arrangementer rykket ud i byen, så vi også i år kan invitere til et spændende og alsidigt program. Velkommen til Kirkekulturugen 2026 - 8. - 15. marts (smugstart 6. marts)   BILLETTER Billetter til arrangementer med entré kan købes via billetto. Det er også muligt at købe billet på kirkekontoret, Kapelvej 2, tlf. 98 17 29 45 (hverdage kl. 9.00–13.00). Vi anbefaler at købe billet på forhånd.