12
Mar
Kunstforedrag ved Marit Benthe Norheim: Perleporten
Tidspunkt
kl. 19:30 - 22:30Sted
Kirkens Hus NørresundbyBeskrivelse
Den populære norskfødte skulptør og kunstner, Marit Benthe Norheim fortæller om sin aktuelle udstilling i Kirkens Hus og om sit arbejde som kunstner i det hele taget. Hun arbejder ofte med kunst til det offentlige rum, men også til kirker. Hun er bl.a. kendt fra skulpturen “Fruen fra havet”, der hilser alle sejlende velkommen til havnen i Sæby. Hun er også kendt for de sejlende skulpturer ”Lifeboats”, der viser tre stadier af kvindeliv i en sejlads mellem byer. Bådene har flere gange kunnet ses i Aalborg havn, men nu har de base i havnen i Strandby. Det er også Marit Benthe Norheim, der har lavet kunstværket med de rullende campingvogne, som i en årrække var en del af Aalborg Universitets møde med omverdenen. Velkommen til et spændende møde med en kvinde, der har meget på hjerte. Entré: 50 kr. inkl. et glas og snacks i pausen. --- Siden 1998 har vi ved Nørresundby Kirke haft en tradition for, at vi hvert år i marts afholder KirkeKulturUge og det er endnu engang blevet tid til, at vi kan løfte sløret for et spændende og alsidigt program, som vi håber, I vil tage godt imod. Velkommen til KirkeKulturUgen 2025! Forsalg af billetter Billetter til de arrangementer der kræver entré, kan købes på billetto . Det er også muligt at købe billet på kirkekontoret, Kapelvej 2, tlf. 98 17 29 45, åbent på hverdage kl. 9-13. Billet kan som regel også købes ved indgangen. Hvis der ikke er angivet en billetpris for et arrangement, er det gratis at deltage.