09
Apr
Højskoledag - Paw Gosmer
Tidspunkt
kl. 10:30 - 13:30Sted
Kirkens Hus NørresundbyBeskrivelse
Blandt Afrikas elefanter I efteråret måtte Aalborg Zoo sige farvel til havens to sidste elefanter. Paw Gosmer har arbejdet som dyrepasser i Aalborg Zoo og passet mange af de afrikanske pattedyr; men det er elefanterne, han har knyttet til sig i hjertet. I dette foredrag bringer han os alle helt tæt på elefanterne og skaber undren og fascination undervejs. Arbejdet som dyrepasser har forandret sig meget gennem årene fra en hverdag, der tidligere næsten udelukkende bestod af rengøring og fodring til en dag, hvor der også er fokus på at rede verdens sidste elefanter fra udryddelse. Foredraget tager udgangspunkt i hans arbejde med elefanterne i Aalborg Zoo, men han tager os også med på mange af hans fantastiske oplevelser i Afrika. Oplevelser der efterfølgende har betydet, at han vender tilbage til Afrika hvert eneste år både privat, som rejseleder og som dyrepasser. --- ”Højskoledagene i Nørresundby” er en selvstændig forening, der holder til ved Nørresundby Kirke. Her mødes mennesker om interessante, oplysende emner, og ofte sættes en debat i gang. Dagsprogram 10.30 – 11.00 Fællessang fra højskolesangbogen 11.00 – 12.00 Foredrag 12.00 – 12.30 Frokost (der kan købes kaffe/the til medbragt mad – eller der kan købes smørrebrød) 12.30 – 13.30 Foredraget fortsat eller samtale derom Pris Kr. 200,- for alle foredrag. Der er i prisen taget højde for kommunens pensionisttilskud. Hvis der er plads, er det muligt at deltage i enkeltarrangementer for kr. 60,-