12
Okt

Koncert med Reumert/Elten Percussion Duo

Tidspunkt
kl. 15:00
Adresse
Nathanaels Kirke, Holmbladsgade 19, 2300 København S
Beskrivelse
Reumert/Elten Percussion Duo består af de internationalt anerkendte klassiske slagtøjssolister Mathias Reumert (f. 1980) og Anders Elten (f. 1989). I telepatisk og virtuost sammenspil udforsker de to musikere et repertoire, som spænder fra ny partiturmusik til transskriptioner af klassiske mesterværker. Duoen adskiller sig fra andre slagtøjsensembler ved at rendyrke de melodiske percussioninstrumenter, den varmt klingende marimba og dens jazzede søsterinstrument vibrafonen. De to musikere arbejder tæt sammen med en række af nutidens førende komponister, fx Philippe Manoury, hvis værk Argumenta er skrevet og dedikeret til duoen. Reumert/Elten Percussion Duo har siden oprettelsen i 2017 haft som mission at åbne nye ører for den ny partiturmusik. Således har de ikke alene optrådt i landets store koncertsale såsom Tivolis Koncertsal, Alsion og Den Sorte Diamant, men også besøgt flere hundrede folkeskoler og inspireret tusindvis af elever til at dykke ned i musikkens verden. Duoen optræder også til konferencer og events i det private erhvervsliv (DTU, Velux, Lindhardt & Ringhof m.fl.) ligeledes ud fra ønsket om at udbrede kendskabet til den ny partiturmusik og slagtøjets klangverden.