1. Menuen for denne side
  2. Primært indhold
  3. Sekundært indhold
  4. Portalsider

Kalender

18
Sep
Sogneudflugt
Tidspunkt: kl. 09:00
Adresse:
Mosede Kirke
Lilleholm 3
2670 Greve
Beskrivelse:
Årets sogneudflugt går i år til Østervangkirken i Glostrup og Esrum Kloster & Møllegård. Arkitekten bag Østervangkirken er Holger Jensen, som også tegnede Mosede Kirke. Det specielle ved Østervangkirken er, at det er Danmarks nyeste rundkirke. Den blev indviet i 1970. Arkitekt Holger Jensen har tegnet ikke mindre end 49 kirker i perioden fra 1952 – 1994. Esrum Kloster er et gammelt cistercienserkloster grundlagt af biskop Eskild i 1151. Efter Reformationen overgik klosteret og de tilhørende jorde til kongen med en efterfølgende omskiftelig tilværelse. Når vi kommer til Østervangkirken vil vi få en rundvisning på en lille times tid. Bagefter går turen videre til Esrum Kloster, hvor et par guider vil give os en rundvisning på ca. en time og fortælle om Klosterets storhedstid og fald. Da rundvisningen foregår udendørs, bør man være forberedt på vejret og have gode sko på. Efterfølgende serveres en frokostplatte i Møllecaféen. Efter frokost vil der være mulighed for selv at gå lidt rundt på Klosteret, besøge museumsbutikken evt. se på urtehaven. På hjemturen serveres en øl eller vand. Forventet hjemkomst ca. kl. 16. Prisen for turen er 225,-kr, inklusive bustur, entré, rundvisning, frokostplatte og én genstand. Yderligere drikkevarer købes for egen regning. 
TILBAGE