14
Maj

Orienteringsmøde til menighedsrådsvalget 2024

Tidspunkt
kl. 19:00
Adresse
Mosede Kirke, Lilleholm 3, 2670 Greve
Beskrivelse
I menighedsrådet er man fælles om en sag - at skabe og drive kirke i sognet. Det giver et fællesskab, der går på tværs af alder, køn, baggrund og kompetencer. Du kan være med til at skabe en kirke, som fortsat er en vigtig del af vores liv og samtid. Du har en vigtig stemme i dialogen om alt fra kirkeliv og aktiviteter til kirkens økonomi og vedligeholdelse. Kirken er i gennemsnit i kontakt med 70% af alle folkekirkemedlemmer på et år, om som menighedsrådsmedlem er du med til at sætte retningen. Skal der være mere for unge og børnefamilier, eller skal der gøres mere for de ældre og udsatte, eller skal I bevæge jer i en helt anden retning? Du kan være med til at gøre kirken nærværende og værdifuld for borgerne i dit sogn ved at planlægge de aktiviteter og arrangementer, du mener skal være i dit sogn. Som menighedsrådsmedlem repræsenterer du sognets folkekirkemedlemmer og skaber gode vilkår for kirken lokalt. Alle folkekirker i Danmark ledes af et menighedsråd. Det gør menighedsrådene til folkekirkens lokale demokrati. Gennem arbejdet i menighedsrådet kan du gøre en forskel for livet i dit lokalsamfund. Du kan skabe en positiv indflydelse og være med til at udvikle kirken. Du vil få mulighed for at lytte til og arbejde sammen med andre medlemmer af menighedsrådet og styrke det fundament, der er så vigtigt for kirken. Nye kompetencer og at lære nyt er en del af det at være menighedsrådsmedlem. Menighedsrådsarbejdet kan for dig være en god læreplads i kommunikation, ledelse, samarbejde, økonomi, sagsbehandling, personlig udvikling og meget mere.