06
Apr
Påskemåltid - Skærtorsdag
Tidspunkt
kl. 18:00Præst
Ea Hvitnov
Adresse
Mørdrup Kirke,
Vestermarken 2,
3060 Espergærde
Beskrivelse
Påskemåltid - Vil du spise med? Til alle tider har det været betydningsfuldt for mennesker at spise sammen. Måltidsfællesskabet spillede også en stor rolle for Jesus og hans samtid for et par tusinde år siden. Ikke mindst til påske samledes jøderne og hørte de gamle fortællinger, mens de spiste sammen efter helt bestemte regler – en tradition jøder i dag stadig holder fast ved. For kristne fik påsken en ny betydning med budskabet om den tomme grav og opstandelsen, og hver eneste søndag samles kristne om et symbolsk måltid, nadveren, der har udspring i netop det jødiske påskemåltid, som Jesus - som det sidste måltid - delte med sine disciple. Mørdrup sogn indbyder igen i år til et særligt påskemåltid. Måltidet er fest og højtid i ét, en helt specielle blanding af hyggeligt samvær og gudstjeneste, af salmesang og skålen, af munterhed og stille bøn, af samtale med dem, man kommer til at sidde sammen med, og fælles lytten til de historier, der knytter sig til påsken og til maden, vi spiser sammen: lam, brød, salat med bitre urter, røde linser og hårdkogte æg. Påskemåltidet slutter med nadverritualet. Alle er velkomne og deltagelse er gratis. Tilmelding til kirkekontoret på 4040 3473 eller eah@km.dk senest mandag d. 3. april.