29
Jan

Jazzmusik og Nytårs Café v. Snorre Kirk European Quartet

Tidspunkt
kl. 17:00 - 18:00
Adresse
Mølholm Kirke, Niels Skousvej 13A, 7100 Vejle
Beskrivelse
Med et stjernespækket orkester bestående af personlige og karakteristiske solister, og med et skræddersyet repertoire hvor spilleglæde, nærvær og ikke mindst swing er i højsædet, har trommeslageren og komponisten Snorre Kirk på rekordtid formået at gøre sit orkester til et af de mest efterspurgte i både ind- og udland. Efter det kritikerroste debutalbum Blues Modernism fra 2012, der løb afsted med både JazzSpecial-Prisen for årets udgivelse, samt to nomineringer til Danish Jazz Awards, trådte Snorre Kirk for alvor i karakter som komponist og orkesterleder, og med en række opfølgende udgivelser blev der hurtigt banet vej for et internationalt gennembrud, med optrædener på nogle af verdens førende jazzfestivaler i Europa, USA og Asien. I efteråret 2024 udkom Snorre Kirks ottende album, What a Day, der med sit drivende swing og højst originale kompositioner leverer et ambitiøst og originalt bud på lyden af klassisk jazz i 2025. GIACOMO SMITH (AS) | JOE WEBB (P) | ANDERS FJELDSTED (B) | SNORRE KIRK (TR) Praktisk info: Kr. 75 ved indgang - ingen tilmelding.