21
Aug
Koncert
Tidspunkt
kl. 17:00Adresse
Mølholm Kirke,
Niels Skousvej 13A,
7100 Vejle
Beskrivelse
DYLAN DUO Bob Dylan udgav sit første album i 1962, og mere end 60 år efter udgiver han stadig ny musik, turnerer verden rundt og spiller koncerter for et stort publikum, der ikke kan få nok af hans sange. Dylan har været en enestående stemme i den amerikanske historie, som folkesanger, protestsanger, beatpoet, country-crooner, kristen-forkynder, og alt der ligger derimellem. Han er anset som verdens største sangskriver - i 2016 modtog han som den første sangskriver Nobelprisen i litteratur - og har gennem hele sin karriere udforsket sin egen sangskrivning og inspireret generationer af musikere og sangskrivere. Dylan Duo plukker i Bob Dylans imponerende bagkatalog og spiller et udvalg af hans sange. Nogle af sangene spilles tro mod originalerne og andre mindre tro. Det handler først og fremmest om at formidle de smukke, skarpe og dybsindige tekster og fængende melodier. Mellem sangene fortælles der om Bob Dylans musik, liv og samtid. Dylan Duo har igennem de sidste 6 år med stor succes - optrådt med musikalske Bob Dylan foredrag, og publikum sætter pris på den måde, Dylan Duo går til opgaven på. I denne tidlige aftenstund i Mølholm er der fokus på Dylans karriere og musikalske udvikling, fra starten i 1961 da Bob Dylan ankommer til New York og frem til 1976 hvor Bob Dylan udgiver pladen Desire. Dylan Duo er en sammensmeltning af gode sange, historien om en enestående kunstners udvikling og en humoristisk, uhøjtidelig tilgang til emnet. Der serveres gå-hjem-grillpølser på kirketorvet efter koncerten. Entré: Kr. 75 Dylan Duo består af: Jakob Alsbjerg/ Vokal, guitar og mundharmonika Jens Nørgaard/ Kontrabas og kor