27
Mar

Små øjebliksbilleder af Mølholm Kirkes nyeste historie

Tidspunkt
kl. 19:00
Adresse
Mølholm Kirke, Niels Skousvej 13A, 7100 Vejle
Beskrivelse
v/ sognepræst Erik Steen Nielsen Er det ikke en smuk kirke? lød det håbefuldt fra formanden til den nyansatte sognepræst i 1996. Midt i kirken stod vi, bænkene var grønne, korsene på gavlenderne lilla som altertæppet under Albert Bertelsens alterbillede. Og nej, det var ikke længere en smuk kirke, for farverne var bundne til fortiden. Som så meget andet er farverne nu ændret. Men Mølholm Kirke står stadig midt i sognet, plantet lige mellem skoven, kirkegården og sognehuset. Som det centrale midtpunkt for at GIVE af alt det, som kun kan gives ind i og til menneskers dybt forskellige liv. Det er det, som Mølholm Kirke kan. Være med på noderne i moderne menneskers liv og samtidig åbne sit generøse rum for mennesker, der rammes af livets vilkår på alle mulige (og umulige) måder. Trække tråde helt tilbage til det dybeste fællesskab: at Gud går gennem verden sammen med menneskene. I Mølholm Kirkes nyeste historie har det taget form af konkrete mennesker og konkrete former for samvær og fællesskab. Alt dette og lidt mere forsøger sognepræst Erik Steen at sætte ord og billeder på. Gratis entré inkl. kaffe. Ingen tilmelding.