22
Aug

Koncert

Tidspunkt
kl. 17:00 - 18:30
Adresse
Mølholm Kirke, Niels Skousvej 13A, 7100 Vejle
Beskrivelse
Spændende gospelkoncert med - Bless the Day hvor også lokale sangere med tilhørsforhold til Mølholm Kirke er iblandt. Gå-hjem-grillpølser på kirkepladsen efter koncerten. Om Bless the Day Det sprudlende gospelkor fra Vejle forener flere end 60 glade korsangere og dermed en bred vifte af stemmer til en harmonisk og humørfyldt enhed. Korets repertoire spænder vidt og omfatter alt fra energifyldte gospelrytmer til rørende ballader. Gospelkoret optræder med stort nærvær og inddrager gerne publikum aktivt i sine koncerter. Ingen går fra en Bless The Day-koncert uden at blive berørt enten musikalsk eller følelsesmæssigt. Helt sikkert er det, at alle forlader en gospelkoncert med Bless The Day i højt humør. Koret ledes af det professionelle korlederteam bestående af dirigent Ole Jørgensen og pianist Jesper Bauder. Begge arbejder professionelt med kor, musik og entertainment. Korledernes dedikation til musikken og evnen til at skabe forbindelse med publikum gør Bless the Day til et meget efterspurgt kor i hele regionen. Bless The Day er et forpligtende fællesskab båret af værdierne: Harmoni, Holdånd og Humør. Værdierne udleves i korets sociale samvær og musikalske udvikling, men kommer også godt og grundigt ud over scenekanten, når koret giver koncert. Du kan læse mere på blesstheday.dk. Entré: Kr. 50/ Ingen tilmelding.