03
Okt

Højskoleeftermiddag: Hjertesange

Tidspunkt
kl. 14:00 - 16:00
Sted
Ringparken, Ndr. Ringvej 9K, Ryomgård
Beskrivelse
Caféen på Ringparken, Ndr. Ringvej 9K, 8550 Ryomgård Hvis der er noget, der kan samle os som mennesker, er det at synge sammen. Vi så det tydeligt i coronatiden, hvor Philip Faber og andre samlede os som aldrig før omkring et klaver. Lasse Meyer Sørensen, som nogle måske vil genkende fra programmet ”Piano” på TV2 eller fra Helt Sort med Melvin Kakooza, er til daglig organist i Sønderjylland, men især en glimrende musikformidler. I foredraget “Hjertesange” dykker vi ned i den sangbog vi alle har inde i os selv. Fyldt med sange, som vi samler op gennem hele livet, og som får en betydning for os. Det er sange fra både højskolesangbogen, salmebogen, de små synger – og det gode ved hjertesangbogen er, at den aldrig bliver for fyldt. Lasses egen hjertesangbog danner grundlaget og mens han formidler historien om de sange vi synger, kommer vi tættere på “den gode tekst”, “den gode melodi” og hvordan de to kan forenes og blive endnu større end de var hver for sig. Foredraget er en spænding mellem sang, fortælling og en god portion humor og forhåbentlig kommer vi tættere på en forståelse af musikken og måske af vores egen hjertesangbog. Der er kaffe og kage undervejs og det koster 30 kr. Ingen tilmelding nødvendig. Foredraget er et samarbejde mellem menighedsrådet og Brugerrådet på Ringparken.