05
Nov
Kirkefilmklub: Min evige sommer
Tidspunkt
kl. 19:00 - 21:00Sted
Kom-Bi, Nyvej 3, HornsletBeskrivelse
Kom-Bi, Nyvej 3, Hornslet Billetter kan købes eller bestilles i biografen Tlf. 86 99 42 65 eller på hjemmesiden www.kombi.dk. Filmen indledes med en kort intro v/ Loa Skovgaard Vibe Christensen, præst i Elsted Min Evige Sommer er en rå og inderlig skildring af et næsten helt almindeligt familieliv, et forventet tab og den svære proces at sige farvel til én, man elsker. Gennem den 15-årige Fanny, fanger filmen en sommer, der kunne have været fyldt med frihed og minder, men i stedet bliver et sidste farvel til hendes døende mor og et opgør med en ensomhed, der går dybere end noget, hun tidligere har kendt. Fanny ankommer til familiens sommerhus sammen med sine forældre, men denne gang er alt anderledes. Sommerhuset, der engang var hendes tilflugtssted, føles nu som en fængselscelle, hvor moderens kræftsygdom kaster en tung skygge over hver eneste dag. Omgivet af sin far, der trækker sig ind i tavshed, og sin mor, hvis styrke svinder dag for dag, forsøger Fanny at holde fast i sin ungdom og et glimt af det såkaldte ’normale’. Baseret på egne erindringer tager filminstruktør Sylvia Le Fanu os med tilbage i tiden, til en sommer som har strakt sig langt ind i hendes voksenliv.