20
Jun

Sogneudflugt til Skørping Nykirke og Rebildcentret

Tidspunkt
kl. 08:30 - 18:00
Sted
Ryomgård Station
Beskrivelse
Det er efterhånden blevet en Midtdjurs-tradition at tage på tur, og vi glæder os til at sætte kursen mod Skørping Nykirke og Rebildcentret torsdag 20. juni. Det praktiske: Tilmelding sker til kirke- og kulturmedarbejder Helle Børsen på heros@km.dk eller telefon 6120 8550 senest 13. juni. Pris: 250 kr. inkl. bus, frokost, rundvisning samt kaffe og kage. Kontant eller MobilePay 61364. Opsamling kl. 9.00 v/Kolind Kirke og kl. 9.20 v/Ryomgård Station. Vi er tilbage omkring kl. 17.30. Første stop er Skørping Nykirke, hvor vi får rundvisning af den lokale sognepræst, Sanne Birkely Sørensen. Kirken blev gennemgribende restaureret i 2015, hvor den færøske kunstner Tróndur Patursson lavede et stort glasmaleri, som fik lov til at udgøre alteret. Maleriet fastholder påskens begivenheder og salmedigteren Lisbeth Smedegaard Andersen skrev salmen ”Længe gik mennesker mærket af mørket” til den nye glasudsmykning.  Efter rundvisningen får vi en lækker frokost i et af kirkens sognelokaler. Herefter fortsætter turen til Rebildcentret, hvor vi starter med en rundvisning i de stemningsfulde Thingbæk Kalkminer med skulpturer af Anders Bundgaard og Carl Johan Bonnesen. Vi får også tid til at opleve Rebildcentret på egen hånd, hvor man nyde udstillinger om billedhuggerne, om egnens utallige kilder og natur, og om den kolde krig. Hvis vejret er med os, kan vi være i den hyggelige gårdhave eller gå på opdagelse på centrets naturarealer, hvorfra der er smuk udsigt over Gravlev Ådal til Rebild Bakker. OBS! Der er handicapvenlig adgangssti fra P-pladsen til velkomstbygningen samt internt mellem udstillingsbygningerne og minerne. ”Gulvet” i minerne er lidt ujævnt, men adgang med rollator og manuel kørestol er mulig. I Thingbæk Kalkminer er der året rundt 8 graders varme og en luftfugtighed på 90. Husk jakke eller trøje.