17
Apr

Onsdagscafé

Tidspunkt
kl. 14:00 - 16:00
Sted
Nødager Sognegård
Beskrivelse
Nødager Sognegård, Sognevejen 10, 8560 Kolind. Midtdjurs onsdagscafé er inspireret af Grundtvigs tanker om højskolen som en Skole for Livet med oplysning til alle - om historie, om fællesskabets betydning, om at være menneske og meget, meget andet. Dagen starter med en sang fra højskolesangbogen og præsentation af dagens oplæg. Efter ca. 45 min. er der en halv times kaffepause med kaffe, sødt og god tid til snak. Vi slutter eftermiddagen af kl. 16.00.  Der er ingen tilmelding, man møder bare op. Dagens tema: Hvordan Stine og Stefan fik brød ved Anne Kirstine Langkjer Efter 37 år som sognepræst ved Kolind, Ebdrup, Skarresø og Nødager kirker, har Anne Kirstine meget at fortælle. Hun starter sådan: ”Embede søges med hjertet oppe i halsen. I min tid lokkede menighedsrådene nogle gange med gratis slagterigris til jul. Det gjorde de dog ikke dér i Kolind for 43 år siden, alligevel blev det nærmest kærlighed ved første blik. Jeg vil fortælle om, hvordan det var og hvordan det gik for sig 500 år tidligere, hvor der ofte fulgte en gammel enke med i købet. ”