23
Okt

Pilgrimsvandring fra Pindstrup Kirke

Tidspunkt
kl. 10:00 - 13:30
Adresse
Pindstrup Kirke, Skolevej 41, Pindstrup, 8550 Ryomgård
Beskrivelse
Tema: Taknemmelighed. Denne dag går vi i Brunmoseskoven, forbi trillingesøerne og Holen – og er vi heldige, kan vi se vildsvin eller rådyr. Ruten er ca. 10 km men som altid er muligt at dreje fra tidligere og gå en kortere rute.  Vi starter turen med en kort andagt, hvor tekstlæsning og refleksion inspirerer til dagens tema. På pilgrimsvandringen er der tid til at skrue ned for larm og uro i vores liv og åbne øjnene for naturen undervejs, og tid til at få en god snak med de andre vandrere. Der er ingen tilmelding og det er gratis at være med. Det kræver ikke noget forudgående kendskab at deltage. Husk gode sko, madpakke og en drikkedunk. I tilfælde af meget dårligt vejr afkortes turen, den aflyses ikke. Ved spørgsmål er du velkommen til at kontakte kirke- og kulturmedarbejder Helle Børsen på heros@km.dk / 6120 8550