21
Okt

Tankestreger - Midtdjurs' alterudsmykninger

Tidspunkt
kl. 18:30 - 21:00
Sted
Konfirmandstuen, Marie Magdalene
Beskrivelse
Konfirmandstuen, Marie Magdalene - et tilbud til dig, der kan lide at tegne og male og er interesseret i kunst og kristendom Onsdag 21. oktober kl. 18.30 – 21.00 i Marie Magdalene Konfirmandstue: Midtdjurs' alterudsmykninger Med udgangspunkt i de alterudsmykninger, der er i kirkerne på Midtdjurs, reflekterer vi over forskelle og ligheder. Hvad gør de forskellige materialer (glas i Kolind Kirke, jern i Pindstrup Kirke, bemalet træ i Nimtofte og Marie Magdalene Kirke) for udtrykket? Hvad med motivvalget? Selv i kirker, der er sparsomt udsmykket, er der næsten altid en alterudsmykning. Hvad gør det ved rummet? Efter oplægget laver vi vore egne altertavler af træ med blandede materialer. Mange kirker har mange musiske tilbud, fx kor, koncerter, fællessang med mere, men dette tilbud retter sig dem, der reflekterer nysgerrigt med blyant eller pensel. Det kræver ikke nogen forudsætninger at deltage, hverken i evne eller erfaring, bare interesse. Omdrejningspunktet for det kreative vil hele tiden være kirke og kristendom. Hver mødegang vil starte med et oplæg, der danner fokus for resten af aftenen, fx symboler, døbefonte, kalkmalerier, tegn en salme, tegne begreber som håb, kærlighed, fortvivlelse eller lignende. Nogle mødegange vil også tage udgangspunkt i en kunstner, der har arbejdet med kristen kunst eller kirkeudsmykninger. Der vil være følgende materialer til rådighed: papir, blyant, fineliners, akvarel og akvarelpapir, pensler, akrylmaling med mere, men du er også velkommen til at tage dine egne ting med. Der bliver serveret kaffe/te/sodavand undervejs. Det er gratis at deltage. Aftenerne ledes af kirke- og kulturmedarbejder Helle Børsen, der har en kandidatgrad i kunsthistorie og pt. er ved at tage en master i teologi og tidligere har arbejdet som billedkunstlærer.