06
Maj

Koncert "Lied i Landsbyen"

Tidspunkt
kl. 19:30 - 21:00
Adresse
Lyngå Kirke, Lyngåvej 86A, Lyngå, 8370 Hadsten
Beskrivelse
- “Landsbydrengen” vender hjem Hans Christian Brun-Jensen er født og opvokset i Lyngå og sætter med sin baryton stemningen ved forårets koncert med et program med titlen: “Lied i Landsbyen”. Sammen med pianist Emma Arent Roesgaard har han skabt et program bestående af Schumanns “Dichterliebe”, Heises “Farlige Drømme” samt et udvalg af kendte danske sange af bl.a. Carl Nielsen. Digtene og den romantiske musik maler tilsammen et velkendt billede af den smukke natur på en dansk forårsdag.   Hans Christian er en 24-årig baryton, der snart færdiggør sin bachelor i klassisk sang på Det Jyske Musikkonservatorium. Han har trods sin unge alder stor erfaring med operakor i produktioner af bl.a Den Jyske Opera, Helsingør Teater og Den Ny Opera. Han er født og opvokset i Lyngå og har optrådt ved flere koncerter i kirken.  Emma studerer klassisk klaver på Det Jyske Musikkonservatorium, hvor hun bliver færdig til sommer. Hun har gennem sin studietid deltaget i mange projekter både som solopianist, som akkompagnatør og kammermusiker, samt fortolker af nyskrevet musik. Det er dog den romantiske musik, som hun særligt har fokuseret på. Ved siden af klaveret spiller hun orgel og cembalo. Koncerten er gratis, og alle er meget velkomne!