14
Nov
Karmen Rõivassepp Quartet
Tidspunkt
kl. 15:00Adresse
Lundehuskirken,
Strødamvej 1,
2100 København Ø
Beskrivelse
Når man første gang hører den estiske jazzsanger og komponist, Karmen Rõivassepp, er man klar over, at hun kan noget helt særligt. Siden hun flyttede til Danmark i 2012 har Karmen Rõivassepp, med udgangspunkt i den aarhusianske jazzscene, opbygget et hurtigt voksende publikum. Hun har også gjort sig bemærket udenfor det østjyske og bl.a. optrådt med DR Big Band og Aarhus Jazz Orchestra. Rõivassepp er kendetegnet ved sin nærmest instrument-lignende måde at synge på, en ren klang og sin altid legende natur. Sammen med de blændende musikere Simon Gorm Eskildsen (klaver), Adrian Christensen (kontrabas) og Daniel Sommer (trommer) har hun dannet en kvartet, som fortolker Rõivassepp’s originale musik med lejlighedsvise glimt af den store verden af jazzstandards. Bandet bevæger sig i et univers af moderne jazz og inviterer lytteren ind i en verden af oprigtig glæde, ro, melankoli og hengemt smerte gennem medrivende melodier og ærlig historiefortælling.