06
Jul

Jazzfestival på plænen ved Lundehus Kirke

Tidspunkt
kl. 10:30
Adresse
Lundehuskirken, Strødamvej 1, 2100 København Ø
Beskrivelse
Deltag i Copenhagen jazzfestival på plænen bag ved Lundehus Kirke, når lokale aktører arrangerer en spændende dag med gratis koncerter. Koncerterne er generøst støttet af Nordea-fonden og er et samarbejde mellem Lundehus Kulturforsyning, Utterslev Jazzcafe og Lundehus Kirke. Kl. 10.30: Jazzgudstjeneste med Martin Seier Trio Kl. 13.00: Jorden Rundt - En musikalsk verdensrejse Kl. 15.30: Pierre Dørge & New Jungle Orchestra Kl. 18.00: Ronja Andersson / Pelle von Bülow Kvartet --- Kl. 10.30: Jazzgudstjeneste under åben himmel Begynd søndagen med en stemningsfuld jazzgudstjeneste med Martin Seier Trio feat. Christina von Bülow og motetkorene fra Lundehus Kirke og Taksigelseskirken. Præst er Signe von Münchow Krarup-Leth. Christina von Bülow: altsaxofon Martin Seier: klaver Nils Bo Davidsen: kontrabas Bjørn Heebøll: trommer --- Kl. 13.00: Jorden Rundt - En musikalsk verdensrejse Tag jeres børn med på en musikalsk verdensrejse. “Jeg tror, morfar er faldet i søvn” hvisker Malene, mens hun forsigtigt bevæger sig ind på loftet. Med lys i øjnene nærmer hun sig globussen og morfars gamle rejsekuffert, som hun straks går på opdagelse i. Morfar har rejst hele jorden rundt og hjembragt souvenirs, som hver især kan åbne en fortælling, der foldes ud igennem ord, sang og musik. Så snart destinationen er valgt, tændes fantasien, og rejsen foldes ud i en hvirvelvind af fortællekunst, råswingende spil og sang, sladrende soli, dans langs stolerækkerne og meget mere… Malene Kjærgård: vokal Maj Berit Guassora: trompet Regin Fuhlendorf: guitar Tobias Dall: kontrabas Victor Dybbroe: percussion --- Kl. 15.30: Pierre Dørge & New Jungle Orchestra New Jungle Orchestras uimodståelige eksplosion af glæde og spillelyst har i mere end 40 år tryllebundet publikum verden over. Pierre Dørges orkester tager tilhørerne med på magisk musikalsk safari, hvor tid og rum bøjes i vildtvoksende toneguirlander og de rejsende får en oplevelse udover det sædvanlige. Jungleorkestret blev dannet i 1980, og siden er det gået over stok og sten med mere end 2500 koncerter i mere end 60 lande. Pierre Dørge: guitar/bandleader Gunnar Halle: trompet Jakob Mygind: saxofon Anders Banke: saxofon & klarinet Kenneth Agerholm: trombone Irene Becker: klaver & keyboard Thommy Andersson: bas Ayi Solomon: percussion Martin Andersen: trommer --- Kl. 18.00: Ronja Andersson / Pelle von Bülow Kvartet Vi slutter festivaldagen af med et hold unge jazzmusikere, som lægger op til en lyrisk og smuk koncert med ungdommeligt vovemod og konstant søgen efter nye toner og klange. Ronja Rose Andersson er en alsidig sanger og saxofonist fra København. Hun er meget aktiv på den dansk/svenske musikscene, hvor hun er del af et væld af forskelligartede projekter, blandt andre MUSViT og Komorebi Garden. Hvad end musikken har rødder i jazz eller pop, komponerer og performer Ronja med et ønske om at skabe et nærvær, der rækker ud til alle i publikum. Pelle von Bülow er en af de mest efterspurgte jazzguitarister på den Københavnske scene. Hans evne til at skabe en unik lyd og klang, samt hans forståelse for musik, gør ham til en ledende figur inden for dansk jazz. I 2022 blev han tildelt Erik Moseholm prisen og i 2020 også Tivoli Jazz Pris for sin store kunstneriske integritet og klanglige nærvær. Ian Cleaver er en hollandsk trompetist i særklasse med base i Amsterdam. De seneste år har han besøgt jazzfestivalen i København med blandt andre Pelle von Bülow og Jon Henriksson. Jon Henriksson er en ung svensk bassist fra Gøteborg. Herhjemme kan han høres med Rasmus Sørensen Trio. Ronja Rose Andersson: vokal og saxofon Pelle von Bülow: guitar Ian Cleaver: trompet Jon Henriksson: kontrabas