29
Mar

Koncert med Makiko Hirabayashi & Weavers

Tidspunkt
kl. 15:00
Adresse
Lundehuskirken, Strødamvej 1, 2100 København Ø
Beskrivelse
Händels musik nyfortolkes ved denne koncert i hænderne på den fabelagtige japansk/danske jazzpianist og komponist Makiko Hirabayashi og ensemblet Weavers - vindere af Årets Jazzudgivelse ved Danish Music Awards Jazz i 2021.Liflig og elegant, let at nyde og med fængende melodier, der smyger sig om sjælen, hvad enten den opløftes eller martres; den folkekære musik går igen i Händels instrumentalværker og operaer. Blandt Hirabayashis kompositioner hører vi inspiration også fra Concerto Grosso i g-mol, operaen Xerxes, Water Music og Violinsonate i D-dur. På samme måde som Händel favner Hirabayashi både lys og mørke - livets dualitet. Musikken gjalder til tider festligt, andre gange lidenskabeligt - smerte afløses af håb. Makiko inspireres af Händel til egne, meditative satser; karakteristisk for begge komponister er det rytmisk inciterende. Fredrik Lundin:  tenor- og mezzosopransaxofon Makiko Hirabayashi: klaverThommy Andersson: basBjørn Heebøll: trommerDørene åbner kl. 14.30. Efter koncerten byder kirken på et glas vin, vand og lidt snacks.