12
Feb
Stumfilm og orgel. Se og hør Chaplin på en anderledes måde.
Tidspunkt
kl. 19:30Adresse
Løgumkloster Kirke,
Slotsgade 11,
6240 Løgumkloster
Beskrivelse
Stumfilm og orgel. Se og hør Chaplin på en anderledes måde. Løgumkloster Kirke torsdag den 12. februar 2026 kl. 19.30. Kom og hør og se en anderledes koncert. Denne aften er der nemlig mulighed for at opleve noget så sjældent som stumfilm ledsaget af improviseret orgelmusik. Løgumkloster kirke får besøg af Niels Jørgen Munk Møller, der er ansat som organist i Ansgars Kirken i Aalborg og han vil improvisere til Charles Chaplin filmen ”The Kid” - en disciplin, som han har bl.a. dygtiggjort sig i, under sin uddannelse til organist ved Musikkonservatoriet i Århus. Stumfilmen ”The Kid”, hvor Chaplin spiller sammen med barnestjernen Jackie Coogan, er et fint og gribende drama, delvist baseret på Chaplins egne barndomsminder. Vi møder den velkendte Chaplin-figur Vagabonden, som stilles over for nogle valg. Skal han følge sin egen magelighed og leve sit eget liv, eller skal han forbarme sig over det hjælpeløse barn? En sød og munter film, som appellerer til alle aldre. Koncerten varer ca. 1 time og der er gratis entré.