25
Okt

Guitarkoncert med Asbjørn Høgholm i Løgstør

Tidspunkt
kl. 15:00 - 16:30
Adresse
Løgstør Kirke, Rådhusgade 25B, 9670 Løgstør
Beskrivelse
Løgstør Kirkes dejlige foyer danner søndag den 25. oktober kl. 15.00 ramme om en koncert, hvor guitaristen Asbjørn Høgholm spiller nyere musik for den klassiske guitar. Al musikken er komponeret i sidste fjerdedel af 1900-tallet. Nyere guitarmusik er kendetegnet ved dels en stor stilmæssig mangfoldighed, dels stor lyst hos komponisterne til at udforske guitarens mange klanglige muligheder. Geografisk kommer vi også vidt omkring. Programmet indeholder nemlig musik af blandt andre ungarske László Borsody, svenske Owe Walter (som fylder 80 år i oktober), hollandske Pieter van der Staak, cubanske Leo Brouwer og spanske Emilio Pujol. Tillige skal vi høre musik, komponeret på dansk grund af Hans Gefors, Timme Ørvad samt Asbjørn Høgholm selv. Sidstnævnte kastede sig for nogle år siden igen over den klassiske guitar, som var hovedinstrumentet i hans yngre dage. Til daglig er han organist ved Løgstør og omegns kirker. Koncerten falder i to korte afdelinger. I pausen byder Løgstør Kirke på en lille forfriskning. Så vel mødt til en stemningsfuld og hyggelig eftermiddag i selskab med guitaren i Løgstør Kirkes smukke glasfoyer. Der er fri entré til koncerten (som inkl. pause) strækker sig over godt en times tid.