08
Okt

Fyraftenskoncert med Simon Toldam: Fem Små Stykker Med Tid

Tidspunkt
kl. 17:00 - 18:00
Adresse
Langenæs Kirke, Langenæs Alle 61, 8000 Aarhus C
Beskrivelse
Mennesket har længe været fascineret af tid og rum - begreber, der har inspireret til årtusinders kunstnerisk udforskning og filosofisk refleksion. I rummet mellem aktiviteter og bevægelser, mellem lyde og toner, er der tid til at fordøje, tid til at være nysgerrig og tid til at være til stede. Studier på dette felt med Simon Toldam Trio - som resulterede i albummet Omhu ("Årets bedste danske jazzalbum 2019") - fik Toldam til at at udforske denne kompositoriske og musikalske tankegang endnu dybere. Fem Små Stykker Med Tid er Toldam ́s første solo-klaver-udgivelse, og viser hans musikalske tålmodighed og vibrerende klangfarve. Simon Toldam er en af Skandinaviens mest spændende og fremtrædende musikere, der har udgivet 16 albums som leder og co-leder. Han er femdobbelt vinder af Danish Music Awards - bl.a. "Album of The Year 2019" - og er medlem af det danske jazz- og samtidsmusikpladeselskab ILK Music. I 2015 modtog han det prestigefyldte 3-årige arbejdslegat fra Statens Kunstfond. Ud over at lede Simon Toldam Trio, Tak For Dit Brev og STORK er Toldam medlem af den hollandske trommelegende Han Benninks trio, som han har medvirket på tre berømte albums sammen med. Han er også kendt for at have samarbejdet med Axel Dörner, Yasuhiro Yoshigaki, Chris Speed, Marc Ducret, Evan Parker, Peter Brötzman. Anmeldelser af værket: Udgivelsen Fem Små Stykker Med Tid fik ❤️❤️❤️❤️❤️ og disse ord med på vejen af Politiken´s Henrik Palle: “Hans (Simon Toldam´s) musik giver dig hørelsen, kroppen og nuet tilbage." “Simon Toldams stilhed synger. Og det er en sang, jeg ikke kan få nok af.” - Kristoffer Møllegaard, Passive/Aggresive “Its graceful and thoughtful Morton Feldman-esque, pensive and patient, slowly evolving and almost floating music, its great focus on vibrant timbre and its concise melodic ideas are masterful.” - Eyal Hareuveni “Senk skuldrene, pust ut og la den gale verden gå sin skjeve gang, mens du nyter 40 minutter av Simon Toldams mirakelkur.” - Jan Granlie Foto: Andreas Omvik