03
Jun

Sogneaften med Historisk Byvandring i Låsby

Tidspunkt
kl. 18:30
Sted
Låsby By
Beskrivelse
med efterfølgende kaffe og kage i kirkens hus. Kom med på byvandring i Låsbys gader, hvor du kan høre om det gamle Låsby i 1950-1970.  Hvad var der før det nuværende Skovhaven, Mejerigården og Blochgården blev bygget? Hvor var der slagter, bager, smørrebrødsjomfru, frysehus, smed, sadelmager m.m. Var der virkelig to købmandsforretninger og to Brugsforeninger i Låsby? Hvor gik børnene i skole? Efterfølgende er der kaffe og kage i Kirkens hus. Gratis adgang. Ikke behov for tilmelding. Mødested kl. 18.30: ved boligerne Skovhaven (krydset mellem Gl. Silkeborgvej og Skovvej). Herfra følges vi ned ad Gl. Silkeborgvej, Hovedgaden, Nørregade og til sidst ad Grønnegade, inden vi går til Kirkens Hus og får kaffe. En tur på ca. 1½ time. Undervejs vil tidligere frisør Jørgen Bak fortælle små anekdoter suppleret af Bodil Pedersen, som er opvokset på Anneksgården ved siden af kirken. De vil fortælle om hvilke forretninger og håndværkere der havde til huse langs byens gader. En del huse er der endnu, men som almindelige boliger, og andre er revet ned til fordel for nye boliger. Der er mulighed for at se gamle fotos fra Låsby bagefter i Kirkens Hus. Fotoet her er fra P-pladsen mellem Låsby kro og Låsby Kirke, hvor der faktisk dengang lå huse.