21
Okt
OPHAV - Koncert og fællessang i Kragelund Kirke
Tidspunkt
kl. 19:30Adresse
Kragelund Kirke,
Kragelundvej 50,
8600 Silkeborg
Beskrivelse
Bemærk: Dørene åbnes for publikum kl. 19.00. Tre kvinder. Tre steder. Tre nye stærke stemmer i Højskolesangbogen Det er en stor glæde for os, at vi kan invitere til denne særlige aften med tre af vor tids fremtrædende fællessangs-komponister, salmedigtere og sangere: Marianne Søgård, Anne Odgård og Janne Mark. Alle tre beskæftiger de sig i deres produktion med et materiale, der taler både ind og ud af kirkerummet. Dette felt åbner sig i deres titler i Højskolesangbogens 19. udgave, hvor salmer og sange kan tage afsæt i hinanden. Som ukontrollerbare medrejsende finder de deres egne måder og steder at møde os på. Programmet i Kragelund Kirke veksler mellem sang, musik og refleksioner ved de tre medvirkende. Kirkens voksenkor synger med på et par af trioens numre i koncerten. Der er gratis entré. Efter koncerten byder vi på en kop kaffe i våbenhuset. Janne Mark: Salmedigter, sangskriver og komponist, bidragyder til 19. udgave af Højskolesangbogen, Kirkesangbogen, 100 salmer mfl., sanger og musikudvikler i Brorsons Kirke i København. Marianne Søgård: Sangskriver, komponist, lærer på Silkeborg Højskole, bidragyder til Højskolesangbogens 19. udgave, Kirkesangbogen, Efterskolesangbogen, Friskolesangbogen m.fl. Anne Odgård Eyermann: Medlem af redaktionen for 19. udgave af Højskolesangbogen samt bidragyder hertil, sangskriver, komponist, musiker og korleder i Virklund Kirke. Tidl. lærer på Silkeborg Højskole.