21
Sep

Høstauktion, sang og spisning

Tidspunkt
kl. 11:00
Adresse
Korsvejskirken, Sirgræsvej 81, 2770 Kastrup
Beskrivelse
Det er høstgudstjeneste og vi lægger op til en hyggelig ’komsammen’ efter gudstjenesten.  Medbring gerne en pose æbler fra haven, noget godt fra syltekrukken, et bundt radiser, kartofler eller andet fra haven eller butikken til høstauktionen. Pengene fra auktionen går til menighedsplejen i vores sogn.  I dagens anledning byder vi på hjemmelavet græskarsuppe! Så vidt vides er der kun et par stykker i forsamlingen i Korsvejskirken, der har været med til almindeligt, gammeldags høstarbejde på landet. En af dem er Ole, kirkens organist, og han vil fortælle lidt om høstarbejdet i 70'erne. Han vil også reflektere over, hvordan hans far tilbage i 30'erne og 40'erne blev sat til at samle selv en lille håndfuld korn op, fordi kornet dengang var en dyrebar resurse, mens en håndfuld korn i dag kun vil koste nogle få ører. Det siger sig selv, at vi også skal synge Jeppe Aakjærs "Nu er det længe siden".