01
Dec

Sogneudflugt til Vestjylland - en skøn dag i farver

Tidspunkt
kl. 08:30 - 16:30
Adresse
Kolind Kirke, Kapelvej 1, 8560 Kolind
Beskrivelse
Dagen starter i Vestjyllands Kunstpavillon, der bl.a. skaber nogle fantastiske rammer til Arne Haugen Sørensens farverige kunst. Arkitekturen er skabt af Henning Larsen, der i er inspireret af et japansk te-hus, og dermed er kunstpavillonen en attraktion i sig selv. Stedet drives hovedsageligt af frivillige, og de glæder sig til at give os rundvisning og fortælle om både stedet og kunsten.  Efter en dejlig frokost fortsætter vi til Uhre Kirke, der i 1993 gennemgik en omfattende og spændende restaurering og fornyelse, som satte kulør på kirkens interiør. Kirken er  malet indvendigt i en festlig og unik farvesammensætning, der sjældent er set i andre danske kirker.  I kirken får vi rundvisning og kan efterfølgende nyde en refleksion, inden der er fællessang om klaveret med jule- og adventssalmer.  Kaffe og julesmåkager nyder vi i bussen på vej hjem mod Djursland. Det praktiske: Opsamling fra Kolind Kirke kl. 8.30 Opsamling ved Ryomgård Station kl. 8.45 Vi er retur ca. kl. 16.00-16.30 afhængigt af trafikken. Tilmelding på hjemmesiden: midtdjurskirkerne.dk Tilmeldingsfrist: 23/11. Du er tilmeldt, når du har betalt og udfyldt formularen på hjemmesiden. Din tilmelding er bindende. Pris 300 kr. pr. person, inklusiv bus, frokost, entre, kaffe og småkager. Betaling enten på MobilePay 91 364 mrk. Sogneudflugt + dit navn, eller via bankoverførsel: Reg.nr.: 7301 og kontonummer: 1001176 mrk. Sogneudflugt + dit navn.  Spørgsmål til Helle på heros@km.dk / 61208550