04
Mar

Midtdjurs onsdagscafé: at være bipolar og kunstner

Tidspunkt
kl. 14:00 - 16:00
Sted
Sognehuset, Kolind Midtpunkt 13
Beskrivelse
Sognehuset, Kolind Midtpunkt 13, 8560 Kolind.  At være bipolar og kunstner v/ Ole Røgild Denne eftermiddag holder Ole Røgild et afvekslende og personligt foredrag om at leve sit liv og udleve sine kunstnerdrømme med en sindslidelse. Han deler sine erfaringer med at have en bipolar lidelse og viser gennem sine malerier, hvad det betyder for ham at arbejde i et kreativt rum. Bipolar lidelse er en psykisk sygdom, som er kendetegnet ved store udsving i humør og aktivitetsniveau. I foredraget fortæller han om sine stærke følelsesmæssige bevægelser, og hvordan de påvirker hans arbejde med billedkunsten: ”Mine motiver kredser om kontraster i livet – det rå over for det søde, det naive over for erfaringen, det farverige over for det grå.” Der vil være mulighed for at stille spørgsmål til Ole. Midtdjurs onsdagscafé er inspireret af Grundtvigs tanker om højskolen som en Skole for Livet med oplysning til alle - om historie, om fællesskabets betydning, om at være menneske og meget, meget andet. Dagen starter med en sang fra højskolesangbogen og præsentation af dagens oplæg. Efter ca. 45 min. er der en halv times kaffepause med kaffe, sødt og god tid til snak. Vi slutter eftermiddagen af kl. 16.00.  Der er ingen tilmelding, man møder bare op. Kaffe og sødt koster 25 kr.