28
Nov

Sogneudflugt: Aarhus fra en anden vinkel

Tidspunkt
kl. 09:00 - 17:15
Adresse
Kolind Kirke, Kapelvej 1, 8560 Kolind
Beskrivelse
Opsamling ved Kolind Kirke kl. 9.00 Opsamling fra Ryomgård Station kl. 9.15 Vi er retur ca. 17.15 Pris 250 kr.  Betal på MobilePay 91 364 mrk. Sogneudflugt og dit navn.  Betal via bankoverførsel Regnr.: 7301 og kontonummer: 1001176 mrk. Sogneudflugt og dit navn.  Tilmelding her Vores først stop er ved Vor Frue Kirke midt i Aarhus. Kirken rummer tre meget forskellige kirkerum, der tilsammen fortæller mere end tusind års historie. Vi bliver vist rundt af kyndige rundvisere, og slutter af med salmer og andagt i kirken.  Herefter går turen til Cafe Gadeliv, hvor vi får lækker frokost efterfulgt af kaffe og kage. Undervejs vil vi høre mere om, hvad Foreningen Gadeliv, som cafeen er en del af. Foreningen Gadeliv arbejder for at skabe social beskæftigelse for mennesker med det sociale frikort. Caféens medarbejderne er derfor en mangfoldig skare af mennesker, som arbejder på det sociale frikort, i skånejob/fleksjob og er frivillige med forskellig baggrund. Alt overskud på salg i caféen går til at udvikle mere social beskæftigelse i trygge arbejdsfællesskaber i Café Gadeliv og i Foreningen Gadeliv.  Til sidst kører vi til Museum Overtaci, der i maj 2025 vandt den prestigefulde europæiske museumspris EMYA2025 for ”at illustrere, hvordan kulturinstitutioner kan fremme inklusion, lighed og social sammenhængskraft”. Museum Ovartacis udstilling åbner døren til en forunderlig verden, hvor museets to samlinger sammen aktualiserer emner og tematikker om det menneskelige sind.