19
Mar

Snak & Musik: Jesper Lohmann & Martin Valsted

Tidspunkt
kl. 19:00
Adresse
Køng Kirke, Køng Kirkevej 21, 4750 Lundby
Beskrivelse
Snak & Musik: Jesper Lohmann & Martin Valsted Torsdag d. 19. marts kl. 19 inviterer Køng Kirke til koncert i rækken Snak & Musik. Under temaet “Fri og fortabt” møder vores organist, Martin Valsted, skuespiller og sanger Jesper Lohmann til en aften med samtale, sang og musik. Jesper Lohmann er kendt fra tv-serier som Taxa, Mercur og Forbrydelsen samt film som En kort, en lang, Hævnen og De forbandede år. I de senere år har musikken fyldt stadig mere – bl.a. med Four Jacks, Elvis med bigband og rollen som Otto Brandenburg i Tilløkke Otto. Samtalen tager udgangspunkt i Jespers bog Fri og fortabt (2023), hvor han ser sit liv gennem kristendommens prisme – et liv i spændet mellem lys og mørke, frihed og fortabelse. Musikken byder på danske salmer og viser, Johnny Cash på dansk, gospel fra Elvis og måske et par Otto Brandenburg-klassikere. Fri entré – alle er velkomne.