14
Maj

Orienteringsmøde

Tidspunkt
kl. 19:00 - 20:00
Præst
-
Sted
Køgehallerne
Beskrivelse
At sidde i et menighedsråd er en unik mulighed for at engagere sig i den lokale kirke – og tage ansvar for dens drift og fremtid. Som medlem af et menighedsråd har du mulighed for at bidrage med dine kompetencer og idéer og være med til at skabe en kirke, der er både relevant og meningsfuld for samfundet. Og der er mange andre gode grunde til at stille op til menighedsrådet: Bliv en del af et værdifuldt fællesskab I menighedsrådet er man fælles om en sag – at skabe og drive kirke i sognet. Det giver et fællesskab, der går på tværs af alder, køn, baggrund og kompetencer. Du kan være med til at skabe en kirke, som fortsat er en vigtig del af vores liv og samtid. Få indflydelse, og sæt retningen for din kirke Du har en vigtig stemme i dialogen om alt fra kirkeliv og aktiviteter til kirkens økonomi og vedligeholdelse. Kirken er i gennemsnit i kontakt med 70 procent af alle folkekirkemedlemmer på et år, og som menighedsrådsmedlem er du med til at sætte retningen. Gør en forskel for andre Skal der være mere for unge og børnefamilier, eller skal der gøres mere for de ældre og udsatte, eller skal I bevæge jer i en helt anden retning? Du kan være med til at gøre kirken nærværende og værdifuld for borgerne i dit sogn ved at planlægge de aktiviteter og arrangementer, du mener skal være i dit sogn. Køge Kirke holder orienteringsmøde den 14/5 kl. 19.00 i Køgehallerne.