24
Sep

Morgenmøde i Den gamle Skole

Tidspunkt
kl. 09:30
Adresse
Den Gamle Skole, Bogøvej 1, 4060 Kirke Såby
Beskrivelse
Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom Onsdag den 24. september kl. 9.30-11.00. Foredrag af Carsten Legaard - morgenmøde i Den gamle Skole, Kirke Saaby Carsten Legaard skriver om sig selv: Jeg er født i 1952 og blev opdraget af en stærk og trodsig eneforsørger, som nok skulle klare både forsørgelsen af det lille barn og sladderen, der gik om hende som normbryder. Efterhånden lærte jeg også min far at kende ved det juridisk bevilgede samkvem hver anden week-end. De to vekslede aldrig et ord sammen efter skilsmissen, men jeg har lært af dem begge og arvet en del stejlhed fra dem begge. At huske oplevelser fra min barndom og tidlige ungdom, det var oprindelig et meget privat projekt for mig, men da jeg lidt efter lidt fandt ud af, at nogle af disse oplevelser også tændte lys i mit voksne liv, så begyndte jeg at fortælle om det til andre. Siden har jeg lært af andre fortællere, og jeg har dykket ned i teorierne om fortælling som bindeled mellem generationerne, om fortælling som hverdagssprog og om fortælling som et terapeutisk sprog. Ved morgenmødet vil jeg give en fortælling eller to fra mit eget liv, og så vil jeg med en praktisk øvelse lede Jer på sporet af jeres egen personlige fortælling.