03
Nov
Foredrag med Marianne og Jesper Hougaard Larsen
Tidspunkt
kl. 14:00 - 16:00Sted
Ollerup MenighedshusBeskrivelse
"En præst er ikke bare en præst." Det er gratis at deltage, og vi byder på kaffe og brød. Gennem næsten 35 år har Marianne og Jespers virke som teologer og præster bragt dem ud i mange afkroge af den kirkelige verden som: Sognepræst, døvepræst, sygehuspræst, præst for engelsktalende, flygtninge-/indvandrerpræst, præst for en dansk menighed i Los Angeles, religionslærer. I foredraget vil de fortælle om de forskellige præsteembeder begyndende med et lille landsogn på Als, en stilling som døvepræst i Sydjylland og på Fyn, sognepræst i Svendborg, flygtninge-/indvandrerpræst i Odense og Svendborg, præst for engelsktalende i Odense og religionslærer på Den Frie Lærerskole i Ollerup. Marianne er teolog fra Aarhus Universitet i 1989 og gik på pension i 2020. Jesper er også teolog fra Aarhus Universitet i 1991 og gik på pension i 2025. Marianne og Jesper har sammen lavet kurser om film, eksistens og religion. Jesper har desuden været optaget af forholdet mellem rockpoesi og teologi og har udgivet to bøger om Steffen Brandt.