27
Apr

Koncert med jazztrioen Blåly

Tidspunkt
kl. 19:30
Adresse
Kingos Kirke, Bragesgade 35, 2200 København N
Beskrivelse
Blåly er en instrumental jazztrio bestående af pianist og komponist Barbara Fiig, trommeslager Timon Matern og bassist Johan Kjær Houver.  Trioens musik læner sig ind i den nyere nordiske bølge med et enkelt og melodisk tonesprog, og er derudover farvet af særligt de store svenske jazzpianister.Blåly har underskrevet kontrakt med det etablerede jazzlabel April Records, og deres debutalbum er sat til udgivelse i efteråret 2024. Indtil da udgiver trioen flere singler, hvoraf den første, 'Nystalgi', udkom i november 2023 og udspringer af Barbara Fiigs tilbagevenden til musikken efter en svær tid. Der er fri entré og efter koncerten byder Kingos Kirke på en forfriskning i kirkens tilstødende sal.