03
Dec
Kildevældskorets julekoncert
Tidspunkt
kl. 19:00Adresse
Kildevældskirken,
Ved Kildevældskirken 2,
2100 København Ø
Beskrivelse
Forventningens glæde ligger lige for, når Kildevældskoret denne onsdag aften inviterer til julekoncert i Kildevældskirken. Programmet byder på blandet konfekt med musik til advent og jul med et strejf af sange fra forskellige danske tv-julekalendere. »Det er fjerde gang, at vi afholder julekoncert med Kildevældskoret, og det er som om, at begivenheden bare vokser år for år. Både blandt korets medlemmer og som tradition i kirken. Denne koncert er med rette blevet en af grundpillerne i kirkens musikliv i december,« siger Stefán Arason, Kildevældskirkens organist og manden bag Kildevældskoret. Han fortsætter: »I år giver vi så koncerten lidt drys fra de kendte julekalendere fra DR og TV 2. Langt de fleste har et tæt forhold til en eller flere af kalenderne. Udover nogle spændende historier skyldes det i høj grad også musikken. Det er ikke tilfældigt, at sangene fra selv gamle julekalendere er blevet evergreens, som små, større og store synger med på. Det har været en sand fornøjelse at øve disse sange med koret, og vi glæder os alle til at synge dem i mål til koncerten.« Ved koncerten medvirker et rytmisk band med Simon Rabenhøj, guitar, Tobias Dall Mikkelsen, bas, Nikolaj Dall Mikkelsen, trommer, og Stefán Arason, tangenter og korledelse. Der er gratis adgang.