07
Dec

Julekoncert med Kammerkoret Aventura

Tidspunkt
kl. 16:00
Adresse
Kildevældskirken, Ved Kildevældskirken 2, 2100 København Ø
Beskrivelse
Kammerkoret Aventura byder på en spændende og varieret julekoncert, når det denne søndag lægger vejen forbi Kildevældskirken. På programmet står musik fra middelalderen og op til vor tid. I middelalderdelen optræder koret iført munke og nonnedragter, og musikken er krydret med forskellige indslag som processioner, lystænding under sang, læsninger og dans I løbet af koncerten vil korets dirigent, Dorte Klingenberg Iversen, fortælle om, hvordan man har fejret julen, og hvordan dette har udviklet sig gennem igennem historien.  Musikken består af både velkendte numre som White Christmas, andre elskede julesange og mere ukendte satser. Der vil også være nogle fællessalmer indlagt i programmet. Om koret og dirigenten Aventura er et lille seriøst arbejdende kammerkor bestående af omkring 18 engagerede og rutinerede sangere.  Det blev stiftet i 1984 og har siden jævnligt givet koncerter i kirker  og på gallerier, museer og cafeer i både ind- og udland. Dorte Klingenberg Iversen har diplomeksamen i kor - og ensembleledelse fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og er uddannet af Morten Schuldt Jensen. Hun arbejder meget med korets klang og dynamik. Entré kr. 50,-.