19
Dec
Julekoncert med Nordglød Kammerkor
Tidspunkt
kl. 19:00Adresse
Kildevældskirken,
Ved Kildevældskirken 2,
2100 København Ø
Beskrivelse
Lyset vinder over mørket, når Kildevældskirken denne aften danner rammen om en storslået, varm og inderlig musikalsk rejse med Nordglød Kammerkor. Koncerten hylder julens mirakel, livet og lyset og bringer publikum med på tværs af tid og tonesprog.I koncertens første afdeling opfører koret blandt andre værker O Radiant Dawn af James Macmillan, Rise up, my love af Howard Skempton og Var inte rädd för mörkret af Erik Blomberg og Karin Rehnqvist. Efter pausen følger en række danske og engelske juleklassikere som Juletræet med sin pynt, Sikken voldsom trængsel og alarm og Ding Dong Merrily on High.Om koretNordglød Kammerkor er et ambitiøst amatørkor med 31 sangere, som synger klassisk kormusik i 4-8-stemmige arrangementer - oftest a cappella. Nordgløds ambition er at formidle vigtige, aktuelle budskaber i et klassisk, nordisk tonesprog og skabe forbindelse mellem den klassiske kormusik og en moderne hverdag. Lyden er ren, ensartet og afbalanceret og klinger af de kontraster, vi omgiver os med i Norden. Lyset og mørket. Glæden og melankolien. Det skrøbelige og det voluminøse.Nordgløds faste dirigent og kunstneriske leder er Karen Ertbølle Madsen. Hun er uddannet fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og har udvalgt alle sangere i koret med den rene, nordiske klang som ideal.Billetter koster kr. 75,00 og kan købes via Billetto. Eventuelt overskydende billetter sælges i døren til kr. 100,00.