08
Jun

Koncert med de islandske kor Eyja og Kvennakór Ísafjarðar

Tidspunkt
kl. 16:00
Adresse
Kildevældskirken, Ved Kildevældskirken 2, 2100 København Ø
Beskrivelse
De to islandske kvindekor Eyja og Kvennakór Ísafjarðar giver denne eftermiddag en fælleskoncert i Kildevældskirken.  På programmet står islandske og nordiske perler, blandet med nogle af musicalhistoriens største numre. Eyja har før givet koncert i Kildevældskirken, og denne gang byder koristerne deres landskvinder fra byen Ísafjörður, Vestfjordenes hovedstad, velkommen. Byen er kendt for en meget stærk musikalsk tradition og korets dirigent, operasanger Bergþór Pálsson, har selv arrangeret nogle af musicalhistoriens største hits til koret, blandt andet fra West Side Story og Les Misérables. Udover disse mesterværker vil korene opføre musik af nogle af de største islandske og nordiske komponister, som både kan være vidunderlig rørende og smukke, og majestætisk altomfattende. Mere om EyjaEyja er det ældste islandske kor i København og blev stiftet i 1997. Den første dirigent var Ingibjörg Sigurðardóttir, og derefter overtog først Sigríður Eyþórsdóttir, så María Ösp Ómarsdóttir posten. Korets nuværende dirigent er den anerkendte accordionist Jónas Ásgeir Ásgeirsson. Koret synger forårskoncert hvert år og deltager årligt til Nordatlandisk Julekoncert. Koret har blandt andet sunget til Dronning Margrethes 40-års-jubilæum og har derudover haft mange forskellige optrædener i løbet af korets virke. Mere om Kvindekor ÍsafjarðarKvindekor Ísafjarðar blev dannet i august 2006. De første år med Bjarney Ingibjörg Gunnlaugsdóttir som dirigent. Korets første optræden var julekoncert samme år med 25 kvindestemmer. Siden dannelsen har koret holdt koncert både efterår og forår.  Nogle gange har koncerterne været arrangeret i samarbejde med andre kor, og derudover har mange sangere og musikere deltaget i korets koncerter.  Efteråret 2021 overtog Bergþór Pálsson dirigentrollen og koret deltog i Islandske Kvindekors Landsmøde 2023 under hans ledelse.